|
Til Alle
Jeg er en af de i øjeblikket 3 vagthavende dykkerlæger i forsvaret, der deltager i dykkermedicinske beredskab.
Jeg har læst de forskellige indlæg med stor interesse og skønner, at der er behov for en præcisering af det dykkermedicinske beredskab, herunder den lægelige ekspertise og de forskellige ansvarsområder indenfor dykkermedicin i Danmark.
DET DYKKERMEDICINSKE (HYPERBARE) BEREDSKAB I DANMARK.
Det hyperbare beredskab i Danmark består af et samarbejde mellem Rigshospitalet (RH) og forsvaret, og der har siden 2008 været følgende klare ansvars- og opgavefordeling:
Forsvaret:
Dykkerlægerne fra Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) har ansvaret for dykkerlægevagten, der er en døgnvagt.
Det indebærer, at alle (både civile og militære dykkere, læger, pårørende m.m.) i tilfælde af eller ved mistanke om dykkersyge kan få telefonisk kontakt til en af forsvarets dykkerlæger via den vagthavende officer i Søværnets operative kommando (SOK) på telefon: 89 43 30 99
Dykkerlægen fungerer både som rådgivende og visiterende/henvisende læge.
Forsvaret har mulighed for at behandle forsvarets egne dykkere.
I de tilfælde hvor dykkerlægen skønner, at en civil patient/dykker har behov for trykkammerbehandling eller yderligere vurdering, så vil patienten blive henvist til RH.
Krav for at være en af forsvarets dykkerlæger, der indgår i dykkerlægevagten:
1. DYKMED 1A på Søværnets Dykker Kursus (SDK) (1 uge)
2. Diving Medical Basic Course i Canada (2 uger)
3. Diving Medical Advanced Course I Canada (5 uger)
4. Erhvervsdykkerkursus/uddannelse på SDK (6-12 uger)
5. Godkendelse som autoriseret dykkerlæge af Søfartsstyrelsen (Vi laver i den forbindelse kun dykkermedicinske undersøgelser i forsvaret, men stempler i den forbindelse også de civile erhvervsdykkerbeviser og har derfor ingen økonomiske interesser).
6. Opfølgende kurser og mødevirksomhed indenfor dykkermedicin
RH:
RH har det landsdækkende ansvar for behandling af dykkersyge.
Trykkammerlægerne har speciale i anæstesiologi (narkoselæger) og er eksperter i trykkammerbehandling af diverse sygdomme/lidelser.
Derfor har de forståeligt nok en varierende grad af dykkermæssig erfaring og dykkermedicinsk ekspertise. Det er de færreste af trykkammerlægerne, der har den samme uddannelse og ekspertise inden for dykkermedicin som forsvarets dykkerlæger.
Aktivering af det dykkermedicinske beredskab:
Vagthavende officer (VO) i SOK er omdrejningspunktet for det dykkermedicinske beredskab på telefonnummer: +45 89 43 30 99
Dette bør ske i følgende tilfælde:
• Alle dykkerulykker, hvor der er tvivl om diagnosen eller hvor den kliniske tilstand er kompliceret af et traume.
• Alle tilfælde, hvor der er mistanke om trykfaldssyge (dekompressionssyge).
• Usædvanlige dykkerhændelser, hvor der er mulighed for udvikling af symptomer.
• Hvis dykkeren udvikler usædvanlige symptomer op til 24 timer efter det sidste dyk. Der er dog beskrevet tilfælde, hvor symptomerne er debuteret senere end 24 timer efter sidste dyk
• Hvis patienten udvikler symptomer i forbindelse med flyvning eller ophold i højderne, selvom der er gået mere end 24 timer.
Alarmering via VO/SOK:
Telefonen til Søværnets Operative Kommando er naturligvis døgnbemandet, og når man melder, at man har mistanke om dykkersyge eller et dykkerrelateret problem, så vil man blive stillet om til vagthavende officer (VO).
Efter at have fået en beskrivelse af situationen, så har VO 2 handlemuligheder:
1. VO/SOK vurderer, at situationen efter beskrivelsen er så akut, at patienten hurtigst muligt skal evakueres og behandles. Han rekvirerer derfor den nærmeste redningshelikopter og informerer vagthavende traumelæge på Rigshospitalet, som på sin side tilkalder mandskabet omkring trykkammeret (trykkammerlæge, kammeroperatør, kammerbetjener og tender). Først når dette er gjort, informeres vagthavende militære dykkerlæge.
2. Hvis situationen forekommer VO/SOK stabil og ikke akut livstruende, får han et telefonnummer til patienten, som han herefter ringer videre til vagthavende militære dykkerlæge. Dykkerlægen ringer patienten op og får en beskrivelse af dykket og symptomerne. Ud fra det tager dykkerlægen stilling til, hvad der videre skal ske – skal patienten trykkammerbehandles eller ej; skal der eventuelt udredes nærmere på lokalt sygehus; skal transporten til Rigshospitalet ske med helikopter eller kan der benyttes ambulance eller anden transportform; skal der behandles med ilt osv.
I tilfælde af at der skønnes behov for trykkammer behandling, så vil dykkerlægen sørge for, at informere vagthavende traumelæge og vagthavende trykkammerlæge, som herefter tager stilling til yderligere behandling og eventuel udredning.
I først nævnte tilfælde vil patienten i løbet af meget kort tid blive samlet op af en lægebemandet redningshelikopter, hvor der vil kunne ydes livreddende førstehjælp og meget hurtig transport til Rigshospitalet uden forsinkende mellemled.
Langt hyppigst vil der dog være tale om mere fredsommelige forløb, som det giver god mening at få en lægelig vurdering af over telefonen, så det vil oftest være den anden handlemulighed, der tages i brug.
Under alle omstændigheder vil den endelige beslutning om behandling og det behandlingsmæssige ansvar påhvile den vagthavende trykkammerlæge (HBO-lægen) på Rigshospitalet.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af det dykkermedicinske beredskab, så er det derfor det bedste for alle parter, at de gældende retningslinjer/regler følges.
Man ringer af gode grunde også først til en vagtlæge, før man ringer direkte til hospitalet fordi sygehusene ellers vil blive overbelastede og man i værste fald ikke får den rigtige henvisning eller bedste rådgivning.
Hvis det er meget akut/alvorligt (f.eks. en dykker, der kommer bevidstløs dykker til overfladen eller ved alvorlige symptomer på dykkersyge), så vil det være direkte forsinkende for den dykkersyge patient eller pårørende/makkeren først at forsøge at få fat på en af RH´s trykkammerlæger, da de ikke kan aktivere redningshelikopteren ligeså hurtigt som VO/SOK (se ovenstående), desuden er trykkammerlægerne ikke på RH 24 timer i døgnet.
Der er også en (Ole Dreyer), der foreslår at kontakte DAN´s lægelige repræsentant i DK. Det vil heller ikke fremskynde sagen. I de fleste tilfælde (ikke akutte), så vil DAN´s lægelige repræsentant i DK bede vedkommende dykker om, at kontakte vagthavende dykkerlæge via VO/SOK i henhold til det aktuelle dykkermedicinske beredskab..
De vagthavende dykkerlæger i forsvaret vil som i enhver anden lægefaglig rådgivning ved enhver henvendelse foretage en vurdering/skøn, hvilket når det drejer sig om dykkersyge bl.a. vil ske ud fra en vurdering af symptomer, dykkerprofil, tidsforløb m.m.
Det kan være vanskelligt altid, at lave den rigtige vurdering (beklager i den forbindelse dit sygdomsforløb, Søren), men vi forsøger at være så gode som muligt. Hvis vi er i tvivl, så vil vi som regel henvise til trykkammerbehandling for at se om symptomerne forsvinder på den behandling. Der er derfor en del, som der henvises, der får trykkammerbehandling uden effekt på deres symptomer, hvorefter man kan vælge at konkludere, at det ikke drejede sig dykkersyge (eller også var det fordi at behandlingen ikke hjalp i det pågældende tilfælde?)
Der er desværre pt. ikke muligt at fortage undersøgelse/test/blodprøve, der med sikkerhed kan påvise dykkersyge, selvom der forskes meget i det.
Jeg kan af gode grunde ikke diskutere den aktuelle sag med Bella pga. tavshedspligten, men den vagthavende dykkerlæge har foretaget en dykkermedicinsk vurdering efter bedste lægelige vurdering (og ikke pga. ”slappe holdning”, økonomiske hensyn eller på grund af andre myter).
Et af de standard råd, som vi (dykkerlægerne) altid plejer at give til alle, der kontakte os og hvor vi vurderer, at symptomerne ikke drejer sig om dykkersyge er: I tilfælde af manglende bedring eller forværring eller i tvivl, så kontakt os igen hurtigst muligt.
(I den forbindelse kan jeg oplyse til dig (Bella), at jeg er den sidste dykkerlæge via SOK, som du talte med i anden omgang og som henviste dig til RH igen med det samme, og som har tilbudt dig at kontakte mig direkte igen i henhold til ovenstående).
Jeg kan derimod godt sige noget generelt om dykkersyge og behandling af dykkersyge.
Dykkersyge: Dykkermedicinsk forskning sker hovedsageligt i udlandet og bliver publiceret på engelsk, hvorfor man nu definerer ”dykkersyge” som:
Decompression Illness(DCI) = Decompression Sickness (DCS) + CAGE (Cerebral Arterial Gas Embolism)
Der er flere teorier om effekten af boblerne, men de væsentligste er at:
• Afbrydelse af vævsmikrocirkulation (boblerne fungerer som propper og medfører nedsat O2 til de berørte områder)
• Ruptur (brud) af eller tryk på vævsarkitekturen (en mekanisk effekt)
• En Biokemisk aktivitet på væv/boble overfladerne (hvilket aktiverer en lang række processer i kroppen)
• Lipidperoxidering (en påvirkning af ”fedtet”i organerne)
Ved de 2 første så kommer symptomerne som regel hurtigt efter dykket og er til stede til boblerne enten forsvinder og der kommer O2 til vævene (evt ved trykkammerbehandling) eller indtil kroppen heler, hvis vævet er ”gået i stykker”
De 2 sidste er vanskelligere at forklare og kan opstå flere timer efter dykket (som hovedregel dog ikke mere end 24 timer efter dykket), men symptomerne vil som regel ”ikke komme og gå over flere dage”, medmindre at man bliver udsat for tryksætning igen. Dog kan symptomerne være meget diffuse.
Dykkersyge behandling:
For det første, så får man ikke behandling flere dage i træk ”fordi, der er gået så lang tid”.
For det andet, så sagde man som hovedregel tidligere ”jo hurtigere behandling jo bedre”, men flere undersøgelser har vist at selv svære symptomer på dykkersyge respondere ligeså godt på behandling op til en uge og endda længere tid efter det dyk, der gav symptomerne.
Når det er sagt, så er det af gode grunde ingen grund til at vente, medmindre at det ikke kan lade sig gøre at behandle af praktiske/transportmæssige årsager.
Når man behandler, så skal man vurdere effekten af behandlinger. Hvis der er restsymptomer efter første behandling, så vil man som regel behandle dagligt, så længe der sker fremskridt (restsymptomerne forsvinder) eller indtil man vurderer at symptomerne eventuelt skyldes noget andet.
Der er nogen diskussion om hvor længe man skal fortsætte med at behandle, men i Canada hvor forsvarets dykkerlæger er uddannet, så vil man stoppe med behandlingerne hvis restsymptomerne ikke ændre sig efter 2 følgende behandlinger.
Bella spørger i et andet indlæg på forummet: ”Dykkersyge - incident report - what to do” fra den 04-08-2013 om der er ”der andre ting, jeg bør gøre/kan gøre?”
Bella ønsker også at sikre sig, at det ikke sker for andre.
Angående indrapportering af dykkersyge tilfælde, så er der som det fremgår, at diverse indlæg forskellige steder/organisationer, der registrerer ”incidents”.
Trykkammerpersonalet på RH registrerer også tilfældene og laver også en årlig statistik (anonym) over de patienter, der er blevet henvist til RH på mistanke om dykkersyge hvert år. Rapporten/statestikken bliver fremvist i diverse dykkermedicinske fora, så de dykkermedicinske interesserede læger kan få viden og erfaringer, så de kan rådgive bedst muligt fremover.(ud fra ”lessons learned”).
Du (Bella) skriver at du vil skrive til ”Dykkerskolen”. Nu er jeg i tvivl om, hvilken dykkeskole du hentyder til.
Hvis det er Søværnets dykkerskole (SDK), så vil sagen komme videre til forsvaret dykkerlæger, da det alligevel er 2 af de vagthavende dykkerlæger (hvor jeg er den ene) der rådgiver SDK om dykkermedicinske spørgsmål og desuden underviser i dykkermedicin på diverse kurser på SDK.
En ting jeg vil benytte lejligheden til at opfordre alle til, det er at: Alle der bliver henvist til RH på mistanke om dykkersyge giver deres skriftlige informerede samtykke til at deres journal bliver udleveret til forsvarets vagthavende dykkerlæger. På den måde kan vi konstant få opdateret vores viden og erfaringer. Jeg har også mulighed for tage tilfældene (naturligvis anonymt) og drøfte de forskellige sager i det årlige dykkermedicinske møde i NATO, hvor de NATO lande, der deltager sender en dykkermedicinsk læge, der formodes at være ”dykkermedicinsk ekspert”. På den måde kommer nye lessons learned og faglige dykkemedicinske drøftelser også ud internationalt.
Vedrørende hvordan sikre man sig, at det ikke sker for andre?:
Det korte svar er med risiko for at virke arrogant: ”kun ved at anbefale folk at holde op med at dykke eller ved at undgå at dykke”.
Desværre er der visse tilfælde af dykkersyge, der opstår selvom man har dykket efter tabellerne og overholdt alle regler, og der er tilfælde af dykkersyge hvor behandlingen ikke fjerner alle symptomer uanset hvornår og hvordan man behandles.
Jeg tror, at alle ansvarlige læger uanset speciale konstant prøver at give deres patienter den bedst mulige rådgivning og behandling, det gælder i hvert fald de vagthavende dykkerlæger i forsvaret.
Ved at udbrede kendskabet til det ”dykkermedicinske beredskab i Danmark”, hvor man altid kan få kontakt til en kompetent dykkerlæge via SOK på TLF: 89 43 30 99, så kan man også minimere risikoen ved at følge rådet: I tilfælde af manglende bedring eller forværring eller i tvivl, så kontakt os igen hurtigst muligt.
Nu har jeg ikke læst Bellas journal fra RH, og jeg ved ikke hvilke restsymptomer der er tilbage, så jeg skal passe på hvad jeg siger om de konsekvenser det vil/kan få fremover for, men vedrørende symptomer på dykkersyge så viser al erfaring, at det som hovedregel kun er tiden, der vil vise hvilke symptomer der vil ende med at være tilbage.
Jeg vil som aftalt tage kontakt til dig (Bella) for få en journalkopi og for jeg (vi) kan følge dig, så vi alle kan få mere viden og erfaringer, som vi kan dele med hinanden.
Jeg håber, at ovenstående informationer er tilstrækkelige, ellers lad mig det vide.
MÅ BOBLERNE VÆRE MED JER ALLE
De bedste hilsener
Dykkerlæge Peter Ric-Hansen
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
